AIRbyNATURE ApS
AIRbyNATURE er et dansk ventilationsfirma med base i Aalborg. De har specialiseret sig i at designe, producere og levere rørfrie ventilationssystemer til både private og erhverv. Deres patenterede produkter kan tilpasses enhver bolig eller byggeprojekt, og de leverer også til komplekser såsom rækkehusområder, crossfitcentre og etageejendomme. Deres mission er at bekæmpe dårligt indeklima med en nem og økonomisk løsning.
Nordjysk Lånefond har hjulpet virksomheden af flere omgange. Det første lån bidrog til færdigudvikling og godkendelse af rørfrie ventilationsanlæg. Efterfølgende lån har støttet op om at øge salget og udvikle nye produkter.
Det seneste lån skal bruges til at markedsudvikle, nu hvor AirbyNature er etableret i flere europæiske lande og har købt selskabet Solar Venti, som fungerer som et brohoved for yderligere vækst. Lånet skal også anvendes til at udvikle og effektivisere produktionen med henblik på at øge dækningsbidraget, så virksomheden bliver bedre til at tjene penge, samt til produktudvikling, der skal skabe flere indtjeningsmuligheder.
Vil du vide mere?
Læs mere om AIRbyNATURE via virksomhedens hjemmeside: AIRbyNATURE
| Projektnavn: | Next level 2 |
| Projektets kommune: | Aalborg kommune |
| Hjemmeside: | (LINK) |
| Bevillingsdato: | 20-06-2023 |
