LT Automation A/S
Kan robotteknologi være både avanceret og brugervenligt på en og samme gang? Kan fleksibel automation være hvermandseje og sikre at forhold og vilkår på enhver arbejdsplads- uanset om det er i fremstillingsindustrien eller i sundhedssektoren – forbedres?
Ja! Det er Aalborg-virksomheden LT Automation A/S et klokkeklart eksempel på.
Virksomheden er blandt de mest erfarne og anerkendte robotvirksomheder i Danmark, og bl.a. er LT Automation i 2019 hædret med DIRAs nationale teknologipris.
Udviklingen og installationen af innovative og skræddersyede robotløsninger, der gør en forskel og som er nemme af betjene og omstille er virksomhedens omdrejningspunkt. De sikre og driftssikre løsninger har både styrket produktiviteten og konkurrencekraften i et bredt udsnit af danske produktionsvirksomheder – store som mindre samt eksempelvis forbedret arbejdsmiljøet på Aalborg Universitetshospital.
Der er rift om robotløsningerne fra LT Automation, der har de to aktive partnere Lasse Thomsen og Anders Kjergaard Madsen i den daglige ledelse. Det seneste år er virksomheden vækstet fra fem til 20 ansatte, og for nyligt har LT Automation bl.a. vundet et 40 mio. d.kr. udbud i Sydsverige: fire skånske hospitalers centrallagre skal i 2022 have installeret robotløsninger, som LT Automation står bag.
Vil du vide mere?
Læs mere om LT Automation via virksomhedens hjemmeside: https://lt-automation.dk/
Projektnavn: | Intelligente og værdiskabende automations- og robotløsninger |
Projektets kommune: | Aalborg Kommune |
Hjemmeside: | https://lt-automation.dk/ |
Bevillingsdato: | 05-04-2022 |
NORDJYSK LÅNEFOND
Østre Alle 102
DK-9000 Aalborg
CVR-nr.: DK-31 36 85 29
Tlf.: +45 70 27 86 66
E-mail: info@nordjysklaanefond.dk